Jubidubi-yeah! - Et styks luksus mohair ego-strik er ready for use ♥
- Milleville
- 16. mar. 2019
- 2 min læsning
Supernice - mit allerførste største strikkeprojekt er nu færdigt.
Et halt års arbejde on-off på min #Kumulusbluse fra #Petiteknit er nu afsluttet. Synes den blev rigtig fin og er klart fan af mohair. Den er strikket i det fineste mohair Tilia fra Filcolana i Latte og Peach.
Har allerede haft blusen på et par gange og den er dejlig luftig - ikke for varm, men den luner og da jeg er noget af en frossenpind, er det jo alfa omega.
Done, done og done - garderoben er blevet en ego-strik rigere.

Synes resultatet blev ret godt - måtte lige redde et par huller under ærmerne med lidt sammensyning til sidst, men man lærer jo hurtigt noget man kunne have gjort smartere hver gang.
Og man kan jo altid henvise til japanerne her - et stykke håndværk er først perfekt, når det har en fejl, for helt perfekt må det ikke være. Det er nok alligevel kun mig selv der kan se det:)
Generelt så har jeg fået ganske godt strikke-XP ud af processen. Først og fremmest, at det gælder om at sætte barren højt, for der er meget at vinde og masser af hjælp at hente (her tænker jeg specifikt Youtube!), men også:
Masser af hygge og nydelsen ved at være i gang med et projekt
En stor sejr ved at komme igennem en hel opskrift selv way-beyond hvad jeg ellers før har prøvet kræfter med
Et godt snakkeemne - kan jo altid lige fortælle veninderne om status på strikken - har faktisk fået inspireret en enkelt til også at gå i gang med samme mønster, da hun synes det var så fint - det er da ret cool! Her er så virkelig tale om strikke-sharing
Mere øvelse på teknikfronten med masker, som var rimeligt nye for mig - fik prøvet kræfter med særlig r sm, dr r sm, raglan-m, opslagning af ekstra masker og opsamling af masker (igen - tak til alle de flittige mennesker på Youtube)
Blod på tanden til at gå i gang med nye strikkeprojekter - kan egentlig godt prøve noget med en højere sværhedsgrad, men nu må jeg se, hvad valget falder på
Har allerede flere idéer til nye projekter - et styks Kumulusbluse pr. bestilling som side-projekt, en hue til mig selv (er allerede i gang) og er så gået i research mode for en ny top-down-strikket sweater - der er bare så mange fine at vælge imellem. Det største problem er bare, at jeg bestemt ikke kan strikke ligeså hurtigt, som nye fine projekter kommer på to-do-listen!
Kommentarer